Om Scaniro

Scaniro er en af Danmarks førende fabrikationsvirksomheder inden for fremstilling og bearbejdning af metaldele. Vi leverer avancerede metalkomponenter til en bred vifte af kunder i både Danmark og Europa, heriblandt kunder i møbelindustrien, fødevareindustrien, maskinindustrien og energisektoren m.fl.

Med en veludstyret højteknologisk maskinpark, med automatiske produktionslinjer og fuldautomatiske svejserobotter, samt et stærkt team af dygtige og erfarne medarbejdere, producerer, monterer, emballerer og distribuerer vi metalkomponenter af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser.
Vi har alle de nødvendige kompetencer og processer in-house til at kunne håndtere hele processen fra idéudvikling til levering af færdigt produkt. Vores kernekompetence er vores høje grad af fleksibilitet og evnen til at levere præcis, hvad kunden ønsker – til rette tid og sted.

Miljø og bæredygtighed

Miljø og bæredygtighed står højt på Scaniros dagsorden. Vi producerer udelukkende i Danmark, og med alle processer in-house belaster vi ikke CO2-regnskabet ved at skulle køre halvfabrika rundt mellem underleverandører. Vi bruger primært europæiske underleverandører på råmaterialerne, og vi bruger hverken gas eller kul i produktionen. Vi arbejder strategisk med CSR, og for os er grøn omstilling en helt naturlig og selvfølgelig ting, hvorfor vi også er gået målrettet efter KlimaKlar SMV-diplomet, som vi modtog i 2021.
Vores markante fokus på miljø og bæredygtig produktion er én af årsagerne til, at vi i dag er mange kunders foretrukne samarbejdspartner inden for metalfabrikation.